At være i rolle/at være sig selv/at være ekko af de andre: Kunstpædagogen som udøvende og skabende samtidskunstner i performative æstetiske læreprocesser

Sammendrag

Med udgangspunkt i teaterfaglige perspektiver diskuterer jeg i denne artikel paralleller mellem kunstpædagogen og den udøvende og skabende samtidskunstner. Mine overvejelser baserer sig på erfaringer gjort gennem gestaltning af en rolle i tilknytning til installationsserien Ruins. Ved at bruge kunstnerisk udviklingsarbejde som metodologisk tilgang ser jeg på, hvordan en mulig fortolkning af det kunstfaglige arbejde påvirker mit kunstpædagogiske arbejde gennem æstetiske læreprocesser, med vægt på rollegestaltning. Der findes allerede en etableret forståelse af kunstpædagogens professionsudøvelse som en rolle med udgangspunkt i teaterfaglige perspektiver. I artiklen foreslår jeg en udvidelse af denne forståelse, som jeg betegner som den skabende og udøvende kunstpædagog. Dette gør jeg ved at se på sammenvævning som dramaturgisk strategi og den desorienterende oplevelse af en rollegestaltning i et kunstudtryk. Jeg introducerer læseren til det poetiske univers, der danner mit erfaringsgrundlag. Videre ser jeg på, hvilken skuespillertradition rollegestaltningen kan placeres inden for. Efterfølgende gør jeg rede for dramapædagogisk tradition inden for æstetiske læreprocesser, og afslutningsvis præsenterer jeg min udvidede forståelse af kunstpædagogen som rolle.

ENGLISH ABSTRACT

To convey a role/to be yourself/to be an echo of the others: The art pedagogue as a performing and creating contemporary artist in performative aesthetic learning processes
In this article, I discuss parallels between the art pedagogue and the performing and creating contemporary artist based on perspectives derived from the field of theatre studies. My reflections are based on experiences gained through the portrayal of a role in connection with the installation series Ruins. By using artistic research as a methodological approach, I look at how a possible interpretation of my artistic endeavours affects my art pedagogical work within aesthetic learning processes, with an emphasis on role modelling. There is already an established understanding of the art pedagogue’s professional practice as “a role” formed through perspectives from theatre studies. In the article, I propose an extension of this understanding, which I define as the creative and performing art pedagogue. I do this by looking at interweaving as a dramaturgical strategy and the disorienting experience of a character portrayed through an artistic expression. I introduce the reader to the poetic universe, which forms the basis of my artistic practice. Furthermore, I review which acting tradition the role played can be placed within. Subsequently, I give an account of the drama pedagogic tradition within aesthetic learning processes, and finally, I conclude by presenting my extended understanding of the art pedagogue as a role.